Institut for mikro- og nanoteknologi tilbyder en række interessante kurser på bachelorniveau, som er tilgængelige for alle studerende på DTU. Kurserne er ordnet i tre studieretninger: Mikro, LabChip og Nano.
Vi anbefaler, at du tager enten Mikro-1, LabChip-1 eller Nano-1 i fjerde semester. Læg mærke til, at Nano-1 kurset er et introduktionskursus til nanoteknologi for studerende, som ikke har fulgt uddannelsesforløbet Fysik og Nanoteknologi. Alle disse kurser introducerer dig til fascinerende viden indenfor de respektive forskningsemner.
For at arbejde praktisk med teorierne og få hands-on erfaring med mikro- og nanoteknologi kan du følge de tre-ugers kurser, DTU Nanotech udbyder - for eksempel Mikro-3W, Nano-3W eller LabChip-3W kurserne, hvor du vil komme til at arbejde i teams med instituttets kompetente forskerstab. Endvidere kan du lære mere om fremstilling af mikrostrukturer i polymere materialer i kurset 33481 Polymer mikrofabrikation.
På femte semester anbefaler vi, at du tager kurset 33255 Fabrikation af mikro- og nanostrukturer. Dette kursus giver en værdifuld introduktion til forskning og teknologier i forbindelse med fremstilling af mikro- og nanosystemer.
På 4. eller 6. semester anbefaler vi, at du tager kurset 33257 Visualisering af Mikro- & Nanostrukturer.
Hvis du følger eller ønsker at påbegynde uddannelsen i Fysik og Nanoteknologi kan du besøge DTUs studiehåndbog, hvor du kan finde yderligere information.
|
BSc in Engineering (180 ECTS) |
|
Basic subjects in science
45 ECTS |
Electives
45 ECTS |
| Technological
main subjects
45 ECTS |
General subjects, projects & thesis
45 ECTS |
Flagmodellen
"Flagmodellen" giver et overblik over, hvordan uddannelserne på DTU er bygget op. Modellen grupperer forskellige kurser i 4 kategorier. Den studerende skal på bacheloruddannelsen opnå 45 ECTS indenfor hver kursuskategori. For at opnå en bachelorgrad skal du alt i alt have 180 ECTS. DTU Nanotechs kurser vil for de fleste studerende gå ind under kategorien "Elective".
Bachelor projekt
Bachelorprojektet udgør den sidste del af bachelorstudiet. Dette projekt foreslås i "Flagmodellen" at have et omfang på 15 til 20 ECTS point. Hvis du har intentioner om at lave et projekt, der involverer DTUs verdensklasse rentrumsfaciliteter, anbefaler vi at dit projekt fylder 20 ECTS.
Du kan finde en række interessante emner til dit bachelorprojekt i vores Projektkatalog. Hvis du har brug for hjælp til planlægning af dine studier, er du meget velkommen til at kontakte vores Studievejleder.