Photo: Ditte Valente

Mit højeste mål er at finde en kur mod kræft

lørdag 15 apr 17

Kontakt

Thomas Lars Andresen
Institutdirektør, Professor
DTU Nanotech
25 37 44 86

Blå Bog

Thomas L. Andresen bor i Vanløse, er gift har to drenge på 8 og 12 år.

  • Født: 12. oktober 1972 i København
  • Fritid: Trailløb og natur.
  • Medstifter af virksomhederne Nanovi, Monta Biosciences, og Torque Therapeutics.
  • 2016: Institutdirektør, DTU Nanotech
  • 2014: Vicedirektør og konstitueret institutdirektør,
  • DTU Nanotech
  • 2012: Professor i kemi og biomaterialer, DTU
  • 2007: Lektor i kemi og biomaterialer, DTU
  • 2005: Ph.d-grad fra DTU
  • 2001-2007: Forskningsleder, LiPlasome Pharma
  • 1994-1996: Softwareudvikler, Danmarks Radio
  • 2001: Civilingeniør fra DTU og Auckland University.
"Nogle opfatter mig som ensporet – med rette", siger institutdirektør og forsker Thomas L. Andresen.

"Synes du, jeg er en nørd?", spørger Thomas L. Andresen, lige inden jeg går ud af døren. Han har gennem det timelange interview kredset om at være ensporet. Men nej, det synes jeg ikke. Thomas L. Andresen er yderst optaget af teknik og naturvidenskab, men for mig er han en udadvendt person med en bred interessesfære. Ud over at interessere sig for forskning, er han politisk interesseret og brænder for at gøre noget for andre.

Men faktum er, at den 44-årige Thomas L. Andresens arbejdsuge aldrig er under 60 timer. Som professor og institutdirektør for DTU Nanotech fokuserer han på det, der giver resultater. Og det må man sige, er lykkedes. Thomas L. Andresens forskning har bidraget med væsentlige resultater inden for design, fremstilling og anvendelse af nanopartikler til målrettet drug delivery og terapi. Han forsker i systemer, der skal bringe immunstimulerende molekyler frem til kræftpatienters egne immunceller og programmere dem til at genkende kræftceller.

Hans publikationsliste tæller mere end 110 artikler i internationale tidsskrifter. Han er medopfinder på ca. 20 patentfamilier og har modtaget en række prestigefyldte bevillinger. Senest EliteForsk- prisen, som Det Frie Forskningsråd står bag. Derudover har han modtaget et ERC (European Research Council) starting grant og en DFF Sapere Aude Topforsker-bevilling samt en række priser for sin forskningsindsats.

Kan synes gakkelak

"Jeg opfatter ikke mig selv som nørd. Men jeg er bevidst om, at nogle opfatter mig som ensporet – med rette. Alene det, at jeg arbejder 13-14 timer mange dage om ugen, kan jo for almindelige arbejdstagere synes gakkelak. Men hvis man vil have succes, bliver man nødt til at arbejde rigtig hårdt. Heri ligger en ensporethed," siger Thomas L. Andresen.

Han mener, at han måske er hårdere eksekverende end andre ved at fokusere på det, som bliver til noget, og begrænse rigtig mange af de ting, som ikke giver et resultat. Som møder og samtaler. Han har det bedst med at gøre flere ting på en gang, mærke adrenalinen og presse sig selv frem til resultater. Jo mindre han arbejder, jo kedeligere synes han, at det bliver. Interaktionen mellem andre mennesker kan trætte ham. Forleden talte han med folk uafbrudt fra morgen til aften. Det er ligesom at holde to-tre foredrag om dagen. Det gør ham mindre glad.

"Hvis man vil have succes, bliver man nødt til at arbejde rigtig hårdt. Heri ligger en ensporethed. "
Thomas L. Andresen.

Men når man vælger at gøre noget fuldt ud, er der andet, man må fravælge. For Thomas L. Andresen er det en kæmpe udfordring at balancere mellem arbejde, børn og familie. Tempoet har været højt siden studieårene, hvor han et par gange tog dobbelte semestre og vænnede sig til at arbejde mere end gennemsnittet. De sidste mange år har han ikke haft tid til at holde ferie. For at koble af er han begyndt at tage en del ture alene til Sverige eller rundt i Danmark. Derudover dyrker han trailløb.

"Det at have overskud til at være et helt menneske kan være udfordrende, når man er ensporet, som mange forskere har tendens til. Så der er mange ting, jeg gerne vil, men som jeg ikke kan nå. Lige nu har jeg et stort ønske om at tage til Nordnorge, Sverige eller Alaska alene i tre uger med telt. Men det har jeg ikke tid til."

Vil gøre kemoterapi bedre

Det lå ikke i kortene, at Thomas L. Andresen skulle være professor og institutdirektør. Han blev erklæret ’mindre egnet’ til gymnasiet, tog en teknikeruddannelse og fik en elevplads hos DR, hvor han arbejdede som programmør. Senere gik han i gang med at læse kemi på DTU, fordi han havde været på et sjovt kursus.

Egentlig var planen at læse medicin, men i dag er han endt med at arbejde meget sammen med læger. Siden han var ph.d.-studerende, har han haft fokus på, hvordan man kan føre lægemiddelstoffer ud i de celler, de skal virke i. Han har fokuseret på at gøre kemoterapi bedre og nedsætte bivirkningerne og forsket i at få kemoterapi ud i cellerne og kombinere det med stråleterapi.

"Jeg har altid været interesseret i at gøre noget ved kræft. Det skyldes en frygt for, at vi alle sammen får kræft. Næsten alle kender en, der har haft kræft. Mit højeste mål er at finde en kur mod en eller flere kræftformer. Det er svært at planlægge, og der skal også held til. Men jeg tror på, at jeg og min forskningsgruppe har en chance for at ændre noget. Det er i hvert fald en væsentlig motivationsfaktor i mit daglige arbejde," siger Thomas L. Andresen.

På en almindelig hverdag ringer vækkeuret kl. 7.30. Han svarer på mails i en times tid, inden han møder på arbejde kl. 9. Ved 18-19-tiden kører han hjem og spiser middag med familien. Kl. 22 sætter han sig foran computeren igen og arbejder til kl. 01-02-stykker.

Topforsker og institutdirektør

Rollen som institutleder på DTU Nanotech, som han påtog sig i 2016, kommer i første række. Her har han ansvar for den daglige administration og lægger strategier for, hvordan han kan bringe instituttet i den rigtige retning, og hvordan instituttet kan blive ved med at forny sin forskning. Rollen som topforsker kommer i anden række. Her kigger han på visioner, retninger og resultater. Hvor skal gruppen forskningsmæssigt bevæge sig hen, og hvordan?

"Det er en stor udfordring at være både forsker og institutdirektør. Jeg vil rigtig gerne have succes med at vise, at det kan lade sig gøre at have en aktiv forskningskarriere samtidig med at være institutleder. Jeg tror, det er godt, at der er en diversitet, så ikke alle institutledere har samme profil. Det giver en anden dynamik," siger Thomas L. Andresen.

Han tror, at ingeniører i fremtiden kommer til at ændre måden, vi laver lægemidler på. På verdensplan er industrien i høj grad gået fra at have fokus på små molekyler til at fokusere på mere komplekse biologiske lægemidler. Dertil kommer, at stadig mere avancerede lægemidler spirer frem. F.eks. produkter baseret på patienters egne immunceller, der modificeres til at dræbe kræftceller.

Man kan også forestille sig, at nogle af de nye teknologier til kræftbehandling med immunceller kan bruges inden for autoimmune sygdomme og sukkersyge. Den type behandling kan blive på niveau med opfindelsen af penicillin, mener Thomas L. Andresen:

"Ingeniører har i dag en central rolle i lægemiddelproduktionen og en voksende rolle i lægemiddelindustrien generelt. Men vi kan forvente, at ingeniører bliver helt afgørende for industriens udvikling. De traditionelle skel mellem forskning, udvikling og produktion vil blive nedbrudt og erstattet af automatiserede processer, hurtige analysemetoder samt nye produktionsformer. Ingeniører vil være afgørende for, at danske virksomheder kan konkurrere i den udvikling."

Skift spor

Thomas L. Andresen har leget med tanken om at flytte til Boston for at arbejde på Massachusetts Institute of Technology (MIT). Men han har det godt i Danmark. Forskningen inden for life-science har gode forhold. Det skyldes ikke mindst donationer fra private og offentlige fonde.

De seneste år er han dog blevet mere opmærksom på den ensporethed, der ligger i at blive ved med at være universitetsforsker. Måske er der andre ting, der kan berige hans liv?

"Jeg spekulerer ofte på, om det, jeg gør, bringer mig det mest lykkelige sted hen. Det kan give en stor læring at skifte spor og genopfinde sig selv, som jeg har gjort gennem årene. Hvis jeg går i samme spor, bliver udfordringen mindre og mindre – og jeg får mindre og mindre lyst til at gå videre med det. Man må spørge sig selv: Er det af magelighed, at man bliver hængende, eller ser man nye udfordringer?"

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.
http://www.nanotech.dtu.dk/nyheder/nyhed?id=EA899374-3473-4AD4-B2A6-95602F6597EB
24 OKTOBER 2017